Hansen, Mette Marie

  Generelle notater:

Hjemmeboende ved FT 1860 Bøstrup.
Blev døbt som mormon 23. juni 1866, Da hendes mor hørte om dåben, blev hun glad. Sønnen Hans og hans kone, Ane Margrethe, var allerede blevet mormoner. Nu også Mette Marie! Der var altid travlt i hjemmet. Der skulle spindes, væves og sys. Nu skulle der tilmed spares op til billetten til Amerika. Rokkehjulet snurrede, væven stod ikke stille. Mette Marie prøvede stadig at få sin trofaste Lars til at undersøge mormonernes lære, vel vidende, at ville han bare det, blev han også mormon. Det ville Lars imidlertid ikke.
I 1867 havde Mette Marie penge nok til emigrationen, og hun forlod Danmark. Lars fulgte hende på vej, og til sin dødsdag gemte hun hans ring med den sorte sten og den kinesiske dukke med det sorte malede hår, som han havde givet hende ved afrejsen. Hun var med samme skib "Manhattan" til Amerika som missionær Jens Hansen. I øvrigt fulgtes hun med sin bror Hans og svigerinden Ane Margrethe. De var stadig i følgeskab på rejsen over prærien. Jens Hansen noterede i sin dagbog: "I min vogn var Hans Hansen fra Langeland og hustru og søster, og Maren K. Pedersen (fra Falster). Vi delte vores fire okser for de to vogne. Broder Hans Hansen og hustru og søster kørte i den ene vogn, hvilket gjorde vores rejse mere besværlig. Efter nogle dages rejse kom jeg ind på den gamle vej, som jeg var velbekendt med, da jeg har rejst den to gange tilforn, og har allerede nedskrevet ørken-rejsen i mit levnedsløb; men denne tur var den behageligste, thi jeg nød en god helse, og følte en god beroligelse i mit indre, var vis på, at Herren var tilfreds med min mission, som jeg havde udført."
I oktober 1867 ankom de til Utah. Der blev holdt bal for emigranterne den aften, de korn til Salt Lake City. Mette Marie stod i en overdækket vogn og skiftede tøj til dansen, da en mand kom og stak hovedet ind i vognen og spurgte, om hun ville giftes med ham. Var det det Zion, hun havde ofret alt for? Missionær Jens Hansen havde sit hjem i Spanish Fork. Han sad godt i det, havde et veldrevet landbrug og manglede ikke noget. Hjemmet var mødested for de danske emigranter, ligesom danskere på vej fra Sanpete til Salt Lake City ofte overnattede her. Det var naturligt, at Mette Marie tog med til hans hjem, indtil hun fandt arbejde og et sted at bo. Hun blev hos Jens Hansen.
Den 25. januar 1868 tog Jens Hansen hende, Maren Bishoff Jacobsen og Dorthea Johansen med til Salt Lake og giftede med dem alle tre. Mette Marie sagde altid, at hun var den første af de tre, som blev beseglet til Jens Hansen. Derfor var hun hans 7. kone og ikke - som det fejlagtigt blev skrevet ned - hans 8. kone. Hun skiftede ikke navn efter brylluppet, men tilføjede et Hansen, og da hun også selv hed Hansen blev det til Mette Marie Hansen Hansen.
Mette Marie havde lært at spinde og væve, så det blev hendes ansvar. Andre lavede mad, andre igen stod for opvask, tøjvask m.m. Hun skulle kun holde sin egen stue, hvor rokken og vævestolen stod ved hendes seng. Det var her, hun arbejdede. Missionær Jens Hansen døde meget pludseligt. Han kom hjem fra et møde, nogle sønner var ved at sætte en pæl op i forbindelse med høhøsten. Pælen gled fra dem og begyndte at falde. Jens Hansen løb bort fra faldretningen, men pælen ændrede retning, ramte ham og dræbte ham øjeblikkeligt. Jens Hansens store hjem blev opløst. Mette Marie kom til at bo hos sin søn, Alma, som blev gift måneden efter Jens Hansens død. I Spanish Fork ligger Jens Hansen begravet i et familiegravsted med sine koner omkring.

  Dåbsnotater:

Faddere: Anne Nielsdatter, Stoense, indsidder Anders Christensen og ungkarl Mathias Pedersen samt gmd. Jeppe Jakobsens datter Martha alle af Leibølle.

Mette blev gift med Jens Hansen, søn af Hans Jørgensen og Maren Kirstine Pedersdatter, den 25-1-1868 i Salt Lake City, Salt Lake, Utah, USA. (Jens Hansen blev født den 13-10-1823 i Otterup, Lunde, Odense, døde den 28-6-1897 i Spanish Fork, Utah og blev begravet den 1-7-1897 i Spanish Fork, Utah.)