Pedersen, Niels Larsen Arent

  Generelle notater:

Var ved konfirmationen 1819 hos sin plejefader Arent Olsen, indsidder i Skebjerg - 2 x god. Tjente på Bjerregård ved datterens dåb. Forlovere: Gmd. Lars Eskebeth og H. Lollesgaard i Simmerbølle. Var i pleje hos Arent Olsen i Skebjerg ved konfirmationen i 1819 Tullebølle - 2 x god. Blev henrettet på Skrøbelev Hede i 1834 p.g.a. mordforsøg på sin kone året forinden. Den sidste Henrettelse på Langeland fandt sted i 1834, da man huggede hovedet af Tjenestekarlen Niels Larsen Pedersen, i daglige tale kaldet Niels Arent. Niels Arent tjente på Bjerrebygaard, men da han havde besvangret en Datter fra Eskebækgaard blev de gifte i Oktober 1833 og fik Bopæl i Eskebækgaarden. Men Niels Arent stod samtidig i Forhold til en af Gaardens Piger Ellen Kirstine Jørgensdatter, og da hun skulde have et barn, aftalte de at tage Livet af hans Kone. De forsøgte først at forgive hende med nogle forgiftede Pandekager, men Forsøget mislykkedes, fordi Konen fik Mistanke og først prøvede at lade Katten spise én af dem, og da Katten døde, vilde hun selvfølgelig ikke selv røre ved dem. Saa maatte Niels Arent selv til det, og Nytaarsmorgen 1834, da Konen laa hen i Sengen paa Eskebækgaarden med deres lille Datter; Ellen, forsøgte han at skyde hende. Af en eller anden Grund, maaske for ikke samtidig at skyde deres lille pige, som ogsaa laa i Sengen, vilde han have sin Kone ud af denne, og Pigen stillede sig op i Døren med nogle Tørvebrikker, som hun kastede hen paa Konen. Saa stod Konen op, og derefter skød Niels Arent paa hende igennem vinduet. Han ramte hende dog kun i Låret, Saaret var ikke dødeligt, og hun levede i mange Aar derefter. Men Niels Arent kom for Retten, og da han hørte under Grevskabet, blev han ved Langelands Birk d. 26. Marts 1834 dømt til at miste sin Hals og hans Legeme lægges for Stejle og Hjul. Han blev derefter halshugget på Skrøbelev Hede, og Henrettelsen skal efter overleveringen ha' fundet sted i April 1834, men den nøjagtige Dato har det ikke været muligt at finde. Der var dog nogen vanskelighed med Formaliteterne, og da man mødtes paa den berammede Dag, maatte Henrettelsen udskydes, fordi man manglede nogle Papirer. Men 8 Dage efter mødtes man igen, og denne Gang maatte Niels Arent af med Hovedet. Niels Arent blev kørt fra Rudkøbing i en stiv Vogn, siddende på sin egen Ligkiste, der stod i Vognen, og der var mødt en stor Forsamling af baade Voksne og Børn for at overvære Begivenheden - ja, man kender endnu Eksempel paa, at der var smaa Børn med, at de maatte ride paa Faderens Arm for at se. Der var ogsaa tilsagt et Musikkorps, som skulde spille Sørgemelodier, men da de kom kørende med Niels Arent spillede det den Melodi, hvortil man fører Fanen til Midten: "Her kommer Jens med Fanen". Inderste inde omkring Retterstedet med Blokken, Bøddelen og Bøddelens Medhjælper stod en tæt Kreds af Udkommanderede Folk fra sognet bevæbnet med Økser, Leer og Forke, og rundt omkring disse stod saa alle Tilskuerne. Men da der var mødt saa mange, at de ikke alle kunde se, saa kørte man tilkørende Vogne op yderst i kredsen og de blev hurtigt fyldt med Folk. Inde i Tinghusets Have var der dengang mange store Træer, og ogsaa de blev fyldt med Folk, som klatrede op i dem for at faa bedre Udsyn. Niels Arent selv var ganske rolig og lagde stille sit Hoved ned paa Blokken, hvorefter Bøddelen løftede Øksen, huggede til og Hovedet faldt ved første Hug. Men saa kraftigt huggede Bøddelen, at Øksen trængte dybt ned i Blokken, saa han havde vanskeligt ved at faa den fri igen. De henrettedes Hoveder skulde dengang vises for Folket, og da Niels Arents Hoved var faldet, tog Bøddelens Medhjælper det og holdt det op, men det syn var alligevel for stærkt, de der var klatret op i Træerne faldt ned som de første af forskrækkelse. Niels Arent blev begravet på Skrøbelev Kirkegaards ringeagtede sydveste Hjørne, man han fik ikke Ro i sin Grav. Han blev siden set af mange, når han om natten uden Hoved vandrede rundt omkring paa Kirkegaarden. Kilde: Afskrift af en tale holdt af Chr. Kiilsgaard, ved afsløringen af Mindestenen paa Ting og Retterstedet paa Skrøbelev Hede 13.Oktb. 1946.

  Begivenheder i hans liv:

1. Bopæl, 1819, Skebjerg, Tullebølle, Langelands nørre, Svendborg. Han er i pleje hos sin morfar ved konfirmationen.

Niels blev gift med Dorthe Helene Larsdatter Eskebæk, datter af Lars Rasmussen Eskebæk og Kirstine Marie Mikkelsdatter, den 19-10-1833 i Simmerbølle, Langelands Nørre, Svendborg. (Dorthe Helene Larsdatter Eskebæk blev født den 3-4-1806 i Bøstrup, Langeland Nørre, Svendborg, dåb den 4-6-1806 i Bøstrup, Langeland Nørre, Svendborg, døde den 14-2-1881 i Longelse, Langeland Sønder, Svendborg og blev begravet den 19-2-1881 i Longelse, Langeland Sønder, Svendborg.)

Niels havde et forhold til Ellen Kathrine Jørgensdatter, datter af Jørgen Hansen og Karen Andersdatter. (Ellen Kathrine Jørgensdatter blev født den 28-9-1808 i Stengade, Tullebølle, Langelands Nørre, Svendborg og døde den 14-5-1891 i Løkkeby, Tullebølle, Langelands Nørre, Svendborg.)