Bøgvad, Hans Frederichsen

  Generelle notater:

Henrik Staun skriver i sin bog "Skove og Skovbrug på Langeland" 2005 følgende om Hans Frederichsen Bøgvad:

Men vi ved derimod en hel del mere om en tredie af grevskabets skovridere i årene omkring 1800, nemlig Hans Frederiksen Bøgvad, som tilsyneladende spillede en ret stor rolle i Grevskabets skov- og jagtadministration i de første årtier af 1800-tallet. Hans Bøgvad var født i juli 1773 som søn af Frederik Nielsen Bøgvad, der var forpagter på forskellige gårde under sydsjællandske godser og i sine sidste år var møller og melhandler i Slagelse. Uvist af hvilken grund og under hvilke omstændigheder kommer Hans Bøgvad til Langeland engang i 1790erne - ifølge overleveringen "kom han fra Lolland". Grevskabet hold auktion over Snøde Mølle den 15-10-1794, hvor Hans Bøgvad købte den for 1990 rigsdaler; men allerede den 11-2-1800 solgte han den igen for 2.150 rigsdaler. Snøde Mølle lå bag ved nuværende Snødevej 122 og blev revet ned i 1951.

Til trods for de fideikommissariske bånd, der bl.a. skulle sikre Grevskabets beståen ud i fremtiden, havde lensgreven fået myndighedernes tilladelse til at sælge en del af Grevskabets ejendomme for, som han skriver, "...i Betragtning af, at Bøndernes Vel allerbedst befordres ved at gjøre dem til Selvejere.." så han gerne, at Grevskabets fæsteejendomme gik over til selveje. I 1798 holdt Grevskabet auktion over Bastemosegård på ca. 100 ha i Bastemose øst for ØsterSigtehave, hvor den stadig ligger ud for Bastemosevej. Hans Bøgvad købte den og opførte bl.a. et nyt stråtægt stuehus året efter i bindingsværk med røde sten. I gavlen mod vest ses endnu i 2004 hans og hans kones initialer, HBW MID (Hans Bøg Vad og Maren Jacobs Datter).

Hans Bøgvad var gift 2 gange, først med Maren Jacobsdatter, født 1779 på Hestehavegård i Lejbølle. Hun døde allerede 14-10-1800. Anden gang med Anne Marie Godtfredsdatter, der også døde tidligt, den 2-7-1808. Vi kan stadfæste ham i folketællingerne, i 1801 boede han på Bastemosegård, var 28 år gammel, enkemand med sønnen Jacob Hansen, 4 år og med 5 tjenestefolk. Han flyttede til Tranekær formentlig omkring 1810, og fra hans fæstebrev af 25-1-1813, er hentet følgende illustrative udpluk på Landsarkivet i Odense.

Han fæster "det af ham nu beboede Huus i Tranekær, beliggende ved den vestre Ende af Alléen igennem Lammehaven (nuværende Slotsgade 57), hvilket Huus tilligemed den derved beliggende Have overtages udi Fæste på sin og Hustrus Livstid" og videre at "..Fæsteren og Hustruen fritages for bestandigt for alle Afgifter til Grevskabets Kasse af bemeldte Huus og Have imod at de vedligeholder samme Bygninger, så længe de af dem beboes.." Fæstebrevet får karakter af en ansættelseskontrakt ved at skovriderens aflønningsforhold er beskrevet under et særligt punkt i dokumentet. Så længe han forretter tjeneste som Grevskabets skovrider nyder han den ved hans tiltrædelse tillagte løn på årligt 250 rdl., 4 tdr. rug, 6 tdr. byg (til griseholdet) 25 tdr. havre (til hesteholdet), 2 køer i "foder og græs". Endvidere brænde og tørv efter deputatlisten (20 læs bøgebrænde) indtil "andet må blive bestemt"

"Det bestemmet, at når han afgår ved døden tilkommer der hans enke foruden at beholde huset på livstid at nyde af Grevskabets kasse en årlig pension på 100 rdl. foruden 2 tdr. rug, 3 tdr. byg og 2 tdr. havre samt 5 favne brænde og 12 løs tørv" Efter nogle bestemmelser om betalingsfrist og besked om at fæsteren skal være "herskab og andre befuldmægtigede udi alle Sager lydig" sluttes der med: "Til bekræftelse under min Hånd og grevelige Segl Fr. Ahlefeldt Laurvig.

Læst i Grevskabet Langelands Birketing den 15-2-1813, underskrevet Wadsted" (birkedommer). Og til sidst bekræfter fæsteren, Bøgvad, at han har modtaget en kopi og at han "herved forpligter sig".

Efter indkaldelsen af de tyske skovridere i 1804, ser det ud som om han har fungeret som skovrider i skovene på Hou og antagelig på Sydlangeland indtil 1827. I henhold til Grevskabets jordebøger var han i 1817 og 1827 stadig fæster af Slotsgade 57 og stadig med titel af skovrider. I 1831 figurerede han samme sted, men nu med titel af jagtbetjent. Ved næste jordebogsrevision i 1835 er væver Mortensen blevet husets beboer.

I folketællingen fra 1834 er Hans Bøgvad opført som jagtbetjent, nu bosiddende på slottet som 59 årig enkemand tillige med 18 tjenestefolk foruden den enlige, 45-årige lensgreve Christian Ahlefeldt-Laurvig. Ved den næste folketælling, i 1845, registreredes Bøgvad tillige med 6 børn og 2 tjenestefolk hos maler Christian Riber Feldt som "husmoders fader, pens. skovridder, 72 år" Huset, han nu boede i, ligger fortsat i velbevaret stand på adressen Slotsgade 67. Ifølge kirkebogen for Tranekær Sogn døde han den 8-4 1855 og blev begravet den 15. i Tranekær, men graven er for længst sløjfet.

Skovrider Bøgvad´s eftermæle
Men hvad ved vi om selve personen Hans Bøgvad? Ikke meget - men dog mere, end vi ved om hans kolleger bortset fra de indkaldte tyske skovfolk. Han har spillet en vigtig rolle for lensgreverne Frederik Ahlefeldt-Laurvig (1760-1832) og efterfølgeren, brorsønnen Christian Ahlefeldt-Laurvig i deres jagt. Bøgvad var øjensynlig en dygtig jæger, der kunne vejlede og hjælpe greverne i deres lidenskabelige jagtudøvelse, som optog dem stærkt og som de ikke kunne praktisere alene. De behøvede kyndige hjælpere som klappere og hundeførere, kuske, apportører og folk, der kunne brække de nedlagte vildt op og sørge for det blev forlagt til slotskøkkenets brug.

Den eneste kendte skriftlige overlevering om Hans Bøgvad findes hos skovrider E.W. Kruhöffer, der fængslende beskriver livet på Grevskabet i 1800-tallet. Han skriver, at "..den overvejende større del af Grevskabets Skove indtil den nye Administrationskommission begyndte sin Virksomhed i 1827 var blevet administreret af den i Skovbruget aldeles ukyndige og uduelige gamle Skytte Bøgvad, den gamle Generals (lensgreven) yndling, hos hvem han ved sin Sladder og Øjentjeneri samt ved sin umiskendelige Dygtighed som Skytte, hvorpå Excellencen satte så stor Pris, hidtil havde forstået at holde sig. Dette Subjekt blev straks efter den nye kommissions Tiltrædelse i 1827 afskediget fra Skovbestyrelsen..."

Sagen var den, at greven havde sat godsøkonomien over styr, hvorved Grevskabet kom under administation ved en særlig kommission, nedsat i 1821 og fornyet i 1827, der så forretningsmæssigt på bl.a. skovenes udnyttelse og derfor kasserede den skovbrugsfaglige inkompetente Bøgvad. Og det forklarer den ændrede stillingsbetegnelse fra skovrider til jagtbetjent.

Hans Frederichsen Bøgvad skulle efter sigende være blevet umyndiggjort på sine sidste dage.

Bastemose beskrives ved hustruen Maren Jacobsdatters skifte i 1800 således:

Enkemanden foreviste først et han af Auctions Directøren i Grevskabet Langeland under 1te Juni 1799 med deelt Skiøde i følge hvilket han ved offentlig Auction den 1te Novb. 1798, af Høybaaren Herr Kammerherre Obertslieutenant Greve Friderich af Ahlefeldt Laurvig, har tilkiøbt sig Bastemoese Jorder, der efter Skiødets Formeld, staae i Hartkorn Agger og Eng 5Tdr 3sk 1 alb og hvor under henhører 82 2/12 Tønde Sædeland - Skiødet blev forsynet med Skifteforvalterens Paategning om forevisning, og saaledes tilbageleveret

Jorden som bestaaer af 82 2/12 Tdr....Sædeland og i Aaret 1798 er kiøbt af Høybaaren Herr Greven for 1220 Rdl blev i dag af Mændene taxeret til Værdie 1.400 rdl
Gaardens Bygninger som i Aaret 1799 er af nye opbygte og bestaar af 36 fag, skiønnede Vurderings-mændene at burte ansættes til samme Priis, som de ved Taxationen til forsikkring I brandkassen, havde erholdet, nemlig 1.500 rdl.

Formuen opgøres i 1800 til ca 3540Rdl. Gælden udgør 1518. Til deling efter hans første hustru er der 2022 Rdl.

De 3 børn Niels, Marie og Kirstine kommer i pleje hos deres morfar, da moderen (hans 2 hustru) dør i 1808

  Dåbsnotater:

Dom 9. p: Trinit: døbt Hans Friderichsen Bøgvad, barn født i Uhrne Huset, Forældre Skoufoged Frederich Bøgvad og Marie Nielsdatter. Mad^me Maria Lisbeth Bøgvad Skovriderens Kieriste i Røde Huus bar barnet - Faddere Peder Simonsen i Troelstrup, Jacob Andersen, Jørgen Nielsen, Karen Peder Nielsens og Catharina Rasmus Smeds, alle i Hasle

  Dødsnotater:

Forhenværende skovridder ved Grevskabet.

  Begivenheder i hans liv:

1. Folketælling, 1787, Billesborg hovedgaard, Eiøie bye, Herfølge, Bjæverskov, Præstø. ⁹¹⁰ Han noteret som 12 år og er tjenestekarl hos skovridder Gothard August Richard i Brandeshus. Slægtsforskeren Svend Sørensen angiver en anden mulighed, men jeg mener denne er den mest sandsynlige, da han er ud af en skovridder/skovfoged-familie, og da han senere selv bliver skovridder.

2. Bopæl, 1800-1808. Han boede på Bastemosegaard ved Hustruerne Maren og Ane Maries død i 1800 og 1808

3. Folketælling, 1801, Østrehuse, Hov, Stoense, Langelands Nørre, Svendborg. Han er 28 år, og enkemand. Der står følgende kommentar: ejendommen, beboer gården, har været skytte. Sønnen Jacob 4 år bor hos ham. De har 5 tjenestefolk.

4. Fadderskab: Mads Havndrup´s datter, 1815, Rudkøbing, Langeland Nørre, Svendborg. Han nævnes som skovridder i Tranekær.

5. Bopæl, 1819-1820, Tranekær, Langelands Nørre, Svendborg Amt. Han er skovridder ved svigermoderens skifte.

6. Beskæftigelse, 1820, Tranekær, Langelands Nørre, Svendborg Amt. Han er skovridder ved slottet ved sønnen Niels´s konfirmation.

7. Beskæftigelse, 1821. Ved faderens skifte i 1821 er han Skovridder ved Tranekær slot.

8. Beskæftigelse, 1822, Tranekær, Langelands Nørre, Svendborg Amt. Han er skovriddder ved datteren Kirstines konfirmation.

9. Folketælling, 1834, Tranekær slot, Tranekær, Langelands Nørre, Svendborg. Han er enkemand og Jagtbetjent.

10. Folketælling, 1840, Tranekær, Langelands Nørre, Svendborg Amt. Han er enkemand og jagtbetjent. Bor hos datteren Kirstine Marie og svigersønnen.

11. Folketælling, 1845, Tranekær, Langelands Nørre, Svendborg Amt. Han er enkemand og pensioneret (skræddre iflg DDB, må vist være en fejltolkning). Bor hos datteren Kirstine Marie og svigersønnen.

12. Folketælling, 1850, Tranekær, Langelands Nørre, Svendborg Amt. Han er enkemand og lever af pension. Han bor hos datteren Kirstine Marie og svigersønnen.

13. Folketælling, 1855, Tranekær, Langelands Nørre, Svendborg Amt. Han bor hos datteren og svigersønnen.

14. skifte, 1855. ⁹¹¹ Dødsfaldet anmeldes til herredsretten den 11. april 1855.
Der afholdes skiftesamling den 22. juni. Sønnerne Frederik og Jacob har afgive arveafkald. Boet oplyses til at udgøre ca 2300 Rd. De 3 resterende arvinger får udlagt boet til privat deling uden skifterettens indblanding.
Det fremgår af skiftet, at Hans er umyndiggjort.

Hele skiftebehandlingen kan læse på min hjemmeside under dokumenter eller som vedlagt bilag 560.

Hans blev gift med Maren Jacobsdatter, datter af Jacob Erichsen og Mette Jeppesdatter, den 13-2-1795 i Bøstrup, Langeland Nørre, Svendborg.⁹⁰⁴ (Maren Jacobsdatter blev født i 1779 i Lejbølle, Bøstrup, Langelands Nørre, Svendborg, dåb den 21-2-1779 i Bøstrup, Langeland Nørre, Svendborg ⁹⁰⁵ og døde den 14-10-1800 i Snøde, Langelands Nørre, Svendborg.)

  Ægteskabsnotater:

D: 13. Febr Ægteviet Hans Friderich Bøgvad og Maren Jacobsdatter i Leÿbølle efter anskaffet Kongebrev, ?mændene Jørgen Clausen og Hans Lausen ibid

Hans blev derefter gift med Anne Marie Godtfredsdatter, datter af Godtfred Nielsen og Christine Marie Michelsdatter, cirka 1802. (Anne Marie Godtfredsdatter blev født cirka 1784 i Hov, Stoense, Langelands Nørre, Svendborg og døde den 2-7-1808 i Bastemose, Stoense, Langeland Nørre, Svendborg.)

Hans blev derefter gift med Else Kirstine Havndrup, datter af Sr. Niels Havndrup og Anne Kirstine Schrøder, den 15-10-1808 i Rudkøbing, Langeland Nørre, Svendborg.⁹⁰⁹ (Else Kirstine Havndrup blev født i 1767 i Køng, Båg, Odense, dåb den 14-7-1767 i Køng, Båg, Odense,⁹¹² døde den 16-1-1826 i Tranekær, Langelands Nørre, Svendborg Amt og blev begravet den 24-1-1826 i Tranekær, Langelands Nørre, Svendborg Amt ⁹¹³.)

  Ægteskabsnotater:

Forlover var Mads Havndrup og Jacob ?? Ørsted