Bøgvad, Adam Friderichsen

  Generelle notater:

Ved faderens skifte i 1821 er han på Helsingør hospital som sindssvag.

  Dåbsnotater:

Dom: Esto mihi døbt Adam Friderik Bøgvad barnefødt i Uhrne Forældre Skoufoged Friderick Bøgvad og Marie Nielsdatter. Emerentye(?) Christine Kastrup Degnens Daatter i Hasle bar Barnet. Faddere Skouridder Christian Bøgvad i Røde Huus, Michael Hansen i Porssemosen, Mathias Dyrlund i Dalbÿe, Cidsel Cathrine Bøgvad paa Bregentved og Johanne Jørgen Andersens i Hasle

  Begivenheder i hans liv:

1. Folketælling, 1787, Karise, Fakse, Præstø. ⁹³² Han er 46 år, enkemand og forpagter ved Tryggevælde Hovedgaard.
Børnene Marie Lisbeth (18), Adam (11), Johan Mattias (9), Jens (4) og Christen (2) bor hos ham. Der er 9 tjenestefolk (2 karle og 7 piger). Denne begivenhed blev delt med Frederich Nielsen Bøgvad

2. Konfirmation, 1791, Karise-Alslev, Fakse, Præstø. ⁹⁴⁵

3. Folketælling, 1840, Frederiksberg, Sokkelund, København. På DDD er han anført som Johan Frederik.
Ladegården. Han er fabriksarbejder under københavns fattigvæsens forsørgelse.

4. Folketælling, 1834, Stege Købstad, Mønbo, Præstø. Han er Isenkræmmersvend (sindsfange) på Møens Tugt og Forbedringshus.

5. Folketælling, 1845, Frederiksberg, Sokkelund, København. Han er anført som fabriksarbejder på Frederiksberg Ladegården. Jf. nedenfor, har det jo nok på dette tidspunkt fungeret som bla. sindsygehospital.

Ladegården ligger der hvor det gamle radiohus ligger idag. Ladegården stammer fra 1620, hvor Christian IV skulle bruge den til at forsyne Københavns slot og Rosenborg med landbrugsvarer, og fyldte det meste af Frederiksberg.
Ladegården blev ødelagt af svenskerne i 1658, men genopbygget. Fra 1733 til 1908 tjente bygningerne forskellige sociale formål: Krigshospital, sindssygehospital (Sankt Hans) og sidst den berygtede tvangsarbejdsanstalt, som først fandt nye og moderne rammer, da Sundholmen stod færdig. Efter 1908 forsvandt de gamle bygninger lidt efter lidt.