Breinholm, Thomas Sørensen

   Et andet navn for Thomas var Bregnholm, Thomas Sørensen.

  Generelle notater:

Han havde sine egne pladser i Skt. Nikolai Kirke i Svendborg:
4) 1725, indrettet af Thomas Sørensen Breinholm, tilsyneladende i midtskibets sydside eller søndre sideskib. Den var forsynet med dør og vinduer. 1747 købte svigersønnen, kornet Beyer, stolen. 1773 fik købmændene Hans Torbjørnsen og Anders Albjerg stolen i bytte for deres lukkede stol på pulpituret (nr. 10), og lod den udvide 'hen til pillen'. 1783 fæstede byskriver Gottfried Jantzen stolen.
Kilde; http://danmarkskirker.natmus.dk/danmarks-kirker/

  Begravelsesnotater:

Begravet i Klosterkirken.

  Begivenheder i hans liv:

1. Beskæftigelse, Ca. 1703-1710, Valdemar Slot. Han var ridefoged. Skulle være anført i Tingbogen i 1704.

2. Bopæl, 1713, Tåsinge slot. ³⁰⁷² Han nævnes som forvalter og forpagter på Taasinge Slot ved skiftet efter broderen Jochum.

3. Beskæftigelse: forpagter, Ca. 1714-1724, Søndersø, Skovby, Odense. På Dallund.

4. Ejendom, 1724, Svendborg, Sunds, Svendborg. Han købte en gård i Brogade i Svendborg med 11 fag til gaden og baghus til Skattegade.
Gården beskrives således ved skiftet:
Een gaard beliggende i Broegade dend synder side adelgaden, mellem Niels Albierge paa den østre, og Povel Grøn schreder paa dend vestre, hvis gaufl gaar til gaden, og er i lengden stuehuuset 11 fag med baghuus og haugerom ud mod Skattergade som i alt er i maadelig god stand. Gården vurderes til 450rdr.

5. skifte, 1732-1733. ³⁰⁷³ Skiftebehandlingen efter Thomas påbegyndes den 22. december 1732.

Sønnen Søren har tilladelse til, at der nedsættes et commissorium og han tildeles 2 commissærer, som skal varetage hans interesser. Tilladelsen er givet af Christian den 6. den 14. september 1732 på Frederiksberg slot.

Sønnen anfægter, at skifterregistreringen og vurderingen ikke er foretaget inden den korrekte frist, og at der derfor er kommet nogle krav mod ham som han anser for urigtige. Han påstår desuden, at hans medarvinger har betvivlet en regning som han har indlevet til boet og at boet skulle være blevet forringet efter dødsfaldet. Han påstår ligeledes, at adskillige af hans medarvinger skulle have fået arv på forskud. Han indstævner derfor sine medarvinger med flere for Commissionen.

Enken meddeler via sin lauværge, at hun har ansøgt om contra-commissærer til at varetage hendes og sine medarvingers interesser, og beder om at der ikke foretages noget i boet før disse kan være tilstæde.

Efter en del "diskussion" udsættes behandlingen til den 21. januar 1733.

På denne dato genoptages behandlingen af boet. Enken har af Christian den 6. fået bevilget sine contra-commissærer. Der er nogen diskussion vedrørende en af moderens commissærer, som modparten ikke helt vil anerkende. Derfor udsættes sagen til dagen efter kl. 9.

Dagen efter godkendes commissæren og behandlingen fortsættes.

Sønnen Søren meddeler, at han er kommet overens med sin mor og at det har indgået forlig. Han trækker sine krav tilbage mod, at han får udleveret hvad der findes i boet af breve eller skrifter fra ham, så han kan kassere disse. Han kræver intet af sin fædrene arv, mod at boet heller ikke har nogen krav mod ham.

Herefter foretages en vurdering.

Indboets værdi ca 1147rdr. Tilgodehavende fordringer ca 6.300rdr. I alt udgør boets værdi ca 7.500 rigsdaler.

Den videre behandling udsættes, da commissionen ønsker at skrive til svigersønnen Jacob Schmidt, som ikke er tilstede, omkring hans mellemværende med boet.

Behandlingen genoptages den 17 februar.
Jacob Schmidt er denne gang tilstede og giver tilkende, at hans 5 børn, som er børnebørn til afdøde, ikke har noget tilgode i boet, da hustuen allerede har fået, hvad der tilkommer hende.
Moderen tilbyder, at de 2 ugifte døtre får hver 1000 rdr, en sølvkande og en kobberkeddel, hvilket skulle svare til det, som sønnen Søren og den afdøde datter har fået.
Efter diverse erklæringer fra sagens parter udsættes den endelige behandling til den 3 marts.

Den 3 marts 1733 afsluttes boet med at Enkens tilbud om arven til døtrene godkendes. Sønnen og Børnebørne får ikke noget, da de tidligere har fået hvad der tilkom dem.

Skiftet kan læses i sin helhed på min hjemmeside under dokumenter eller som vedlagt bilag 6681.

Thomas blev gift med Margrethe Graversdatter den 10-6-1679 i Landet-Bregninge, Sunds, Svendborg.³⁰⁷⁰ (Margrethe Graversdatter blev døbt den 30-3-1646 i Landet-Bregninge, Sunds, Svendborg.)

  Ægteskabsnotater:

Han er anført som værende på Klingstrup og hun bor i Oby [Åby] i Skårup sogn ved Svendborg. Klingstrup er en gammel Bispegård, som tilhørte Odense bispestol før 1536.Gården ligger i Skårup Sogn i Svendborg Kommune.

Thomas blev derefter gift med Anna Maria Sørensdatter Balslev, datter af Søren Thomsen og Ukendt, i 1689. (Anna Maria Sørensdatter Balslev blev født cirka 1669, døde den 11-7-1747 i Svendborg, Sunds, Svendborg og blev begravet den 16-7-1747 i Skt. Nicolai, Svendborg, Sunds, Svendborg ³⁰⁷⁴.)

  Ægteskabsnotater:

ubekræftede kilder