Den fynske Boslægt, også kaldet Boerne, nedstammer fra Peder Hansen Bomand. Han er min ane i alt 6 gange. Han er min 11 x tipoldefar 2 gange, min 12 x tipoldefar 3 gang og min 13 x tipoldefar 1 gang. Så der er lidt efterkommere, som er blevet gift med hinanden. I nogle tilfælde er der dog gået over 200 år siden han selv levede, så lidt fortyndelse er der da kommet ind i blodet.
Peder Hansen Bomand er født i ca. 1500. Det vides ikke præcist hvor eller hvornår.
Peder Hansen Bomand var omkring 1540 slotsfoged på Hagenskov slot i Baag herred på Fyn. Lensmanden hed dengang Reinholdt von Heydersdorf. Efter dennes død i 1544 giftede enken sig med Jens Nielsen Rotfeldt, som derved overtog godset. Om den nye Lensmand foretrak en af sine egne folk som Slotsfoged eller Peder Hansen Bomand selv ønskede at fratræde vides ikke. Men vi ved at Peder Hansen Bomand i 1546 fik en del af godsets jord på den nordlige side af øen Helnæs i fæste. Han fik Søndag d. 20 Juni 1546 Kong Christian III bekræftelse af fæstemålet ved et besøg på Koldinghus. Han blev samtidig ansat som Hagenskovs foged over Helnæs og som tilsynsførende over skovene på Helnæs.
Det oprindelig brev lyder som følger:
Chriistian - - giøre alle vittherligtt, att thenne breffuiser, Peder
Hansen, haffuer nu wirrit her hos os, mett ett os elskelig Jens Rotfeldt, wor
mandt, tiener oc Embidsmands paa wortt Slott Hagenskouffs, beseglet breff, ind
hollendis, att handt haffuer undttt forne Peder Hanssen aldt then Jordt paa
helgeness, som skouffuen er affalden, oc gode mendtt nu nyligen, epther wor
befalling, haffuer satt for sex ørtug rug, sex ørtug byg oc en fierding smør
till aarlig Skyldt ther aff att giffue - at haffue, nyde, bruge for saadan
landgille, som forskreffuet staar, tha haffuer nu wij aff vor synderlige gunst
oc naade undtt oc tilladt, oc nu mett thette wort obne breff under oc tillader,
at forne Peder Hanssen maa oc schall haffue, nyde, bruge oc beholle forne Jordt
paa hellenæs, som nu nyligen er sat for landgille, udij hans lidffs tidt, oc saa
længe handt leffuer; dog mett saadanne Skiel oc wilkordt, at handt schall
upbøgge en godt gaardt paa forne hellenes, oc siiden then holle alle titt wendtt
heffdt oc bygning, oc aaligen tiill gode rede yde os Kronen paa hagenskouff vj
ørtug byg, vj ørtug rug oc j fierding smør, oc ingen anden redsell ther aff att
giffue. Oc schall handt værre oss oc wore eftherkomere, Koninger udi Danmark,
huldt oc tro, oc were wor lensmandt paa hagenskouff, then som nu er, eller her
epther komendis worder, høriige oc lydige i alle maader, oc ey hugge, eller
hugge lade, ud i nogen aff the skouffue, ther tiiligger, ydermere endt som wor
lensmandt lader hannem uduise tiil syn frij nøttørftige Ildebrandt, giærdsel og
Bygningsstemmer; - oc schall hand haffue godt agtinge oc tiilsiunn mett, att
wore skouffue, som paa forne hellenes liggendis ere, ey bliffue udi nogen maade
forhugne.
Datum Kolling trinitati Søndag Anno MDXLVI
Teksten lidt "fordansket":
Vi Chr. [den 3die] g.a.v., at denne Brevviser Peder Hanssen, Skovfoged på
Hagenskovf, nu har været her hos os med et beseglet Brev af os elsk. Jens
Rotfelde, vor Mand, Tjener og Embedsmand på Hagenskovf, hvorved denne under ham
al den jord på Helgenæs, som skoven er affalden, mod Landgilde af 6 ørtug Rug, 6
ørtug Byg og 1 Fj. smør, som gode mænd nu nylig have sat den til efter vor
Befaling. Thi tillade vi af synderlig Gunst, at forsk. Peder Hanssen må nyde
samme Jord i sin livstid, mod at han skal opbygge en god Gaard på Hellenes og
holde den ved Hævd, årlig yde den nævnte Landgilde uden anden Redsel på
Hagenskovf, være os og vore Efterfølgere tro og Lensmanden på Hagenskov lydig,
ej hugge skovene ydermere, end vor Lensmand lader ham udvise til hans fri,
nødtørftige Ildebrand, Gærdsel og Bygningstømmer, og at have tilsyn med, at vore
skove på Hellenes ikke forhugges i nogen måde. Cum inhib.sol. Samme Datum.
(V,290, b2)
Kilde Danske Kancelliregistrat 1525-50 side 294.
Peder Hansen Bomand byggede en gård på Helnæs, som han kaldte Langørsbo, senere har den ændret navn til Bogaarden. Ud fra en beskrivelse menes den at have set ud som på tegningen nedenfor.
Den oprindelig gård ligger i dag under vand. Havet har spist sig ind på halvøen. Der blev så bygget en ny gård længere oppe på land.
Fra denne gård spredte Boerne sig, ikke blot til andre gårde på Helnæs, men også til sognet Dreslette nord for Helnæs.
Peder Hansen Bomand døde i 1556. Der er ikke fundet yderligere oplysninger om hans dødsfald eller begravelse.
Efterkommere efter Peder Hansen Bomand har dannet foreningen Boeslægten, som pt. har omkring 200 medlemmer. Der samles fortsat materiale om hans efterkommere og Finn Hannesborg Andersen administrerer i dag en stor database med over 30.000 personer omfattende hans efterkommere. Link til foreningens hjemmeside: http://www.boernefrahelnaes.dk/
En efterkommer Lars Boe Thomsen udgav i 1960 bogen "Boernes historie og slægtstavler 1546-1960 på 512 sider. Siden er der udkommet et tillæg til bogen og et register.
Peder Hansen Bomands søn (Jørgen Pedersen Bomand) og sønnesøn (Peder Jørgensen Bomand) er begravet i Sønderby Kirke. Deres ligsten findes stadig i kirken. På Ligstenen findes deres bomærker, som ses øverst på denne side.